Romanen handler om Erika, der vokser op med sin grønlandske mor og danske far i provinsen.    Erika lever i en verden for voksne, og hun oplever dem som uinteresserede og uvenlige. Hun synes, at mænd larmer for meget, og hun er bange for dem. De grønlandske kvinder siger, hun ligner sin far, og så siger de noget på grønlandsk og ler højt. De danske kvinder skal altid udspørge hende om alt muligt.    Erikas verden forandres, da hun møder nogle lærerstuderende, der bor til leje i kælderen hos naboen. De ser på hende og smiler, de snakker med hende og byder på te. De krammer hende og griner, når hun siger noget sjovt. De går tur med hende og holder i hånd.    Erikas verden forandres igen, da de alle flytter væk samme sommer.   Man følger Erika op i teenageårene og ind i voksenlivet, og man følger ligeledes nogle grønlandske kvinders liv, der viser Erikas plads i samfundet.       
Uddrag af bogen I et kort øjeblik stod de og betragtede hinanden, og aldersforskellen forsvandt, og foragten lyste ud af fru Kostrup, og Erika gjorde sig stiv og stirrede tilbage på fru Kostrup. Så trådte hun et skridt ud over dørtærsklen og tog også et skridt i retning af fru Kostrup, der omgående trådte et skridt til siden og sugede maven ind, så hun blev så tynd som muligt. Ikke tynd nok! konstaterede Erika og stak armen til siden, så den, som ved et tilfælde, snittede fru Kostrups lyserøde skjorte, mens hun holdt hendes blik.    – Åh, undskyld! sagde hun og løb ned ad trapperne. Hun vidste ikke, hvor det kom fra.    Hun flaksede og baskede med armene og fløj ned ad de sidste trin og ud i skolegården. Åh, hvor hun ville ønske, at hun kunne flyve. Så ville hun flyve hen over fru Kostrup og klatte hende lige oven i det opsatte hår, og fru Kostrup ville hyle op og flække i bar arrigskab.       
Om forfatterenLilian Kleist er født i 1960, opvokset i provinsen og bosiddende i Hornsherred. Hun er uddannet krise- og beredskabssygeplejerske og psykoterapeut. I dag arbejder hun som psykoterapeut i København og Hornsherred.