På pladser og torve står rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere. Monumenter og buster bliver revet ned og ødelagt over hele verden, ligesom det skete for Nero og Caligula. Vores måneder har latinske navne. På stjernehimlen over os lyser Venus, Jupiter og de andre romerske guder som vores solsystems planeter. De græske dramaer om Medea, Elektra og Antigone bliver igen og igen sat op på vores teatre. Unge digtere skriver oven på de klassiske myter.
På Capitol i Washington (opkaldt efter tempelhøjen i Rom) ligger USA’s kongres med sin græske facade og romerske kuppel, og i København ligger domhuset, slotskirken og domkirken som græsk-romerske templer. Vores sportsklubber har navne som Hellas og Sparta, og De Olympiske Lege er en moderne drøm om antikkens idræts- og kropsideal. Vores sprog er fuldt af græske og latinske ord, og vores tanker om verden og vores plads i den ville ikke være de samme uden Sokrates og Platon. Også biologien, lægekunsten,

botanikken
og geografien hvile